Indret dig til et bedre arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø er tidens helt store buzzword.

Der tales om arbejdsmiljø som aldrig før. Det sker i en tid, hvor flere og flere virksomheder berøres af langtidssygemeldinger som følge af stress m.v.

I denne guide kan du læse, hvordan du som arbejdsgiver kan indrette dig til et bedre arbejdsmiljø til fordel for både dig selv og dine ansatte. Du kan med ganske få tiltag sikre et bedre arbejdsmiljø, hvad enten arbejdet hovedsageligt udføres på kontor, fabrik, lager eller et helt fjerde sted. Læs meget mere om dette i artiklen.

Plads

God arbejdsplads er alfa og omega for, at man kan udføre et godt stykke arbejde. Det bør der ikke herske nogen tvivl om. Der kan ganske rigtigt være nogle økonomiske fordele ved at spare på pladsen, men det går ofte ud over kvaliteten og arbejdsglæden, hvorfor man bør være påpasselig med at skære ned på pladsen.

Husk at tage højde for, at nogle arbejdsopgaver stiller højere pladskrav end andre. På et slagteri er det for eksempel vigtigt, at der er ekstra god arbejdsplads, så man kan reducere risikoen for uheld. Det er trods alt ikke rart at blive klemt ned på få kvadratmeter, hvis man skal arbejde med store, skarpe knive fra morgen til aften.

Sikkerhed og ergonomi

Sikkerhed og ergonomi er også vigtige faktorer, når emnet er arbejdsmiljø. Det skal jo gerne være sådan, at man kan gå på weekend uden spændinger og skavanker. Her er det oplagt at tale om sunde arbejdsstillinger – og mangel på samme. Det er nemlig altafgørende, at man passer godt på sin krop, også på jobbet.

Foruden at gøre sig tanker om arbejdsstillinger bør man investere i skridsikre underlag, hvis man arbejder et sted, hvor der ofte er glat. Det kan for eksempel være i et køkken eller på et slagteri. En mulighed kunne være at købe måtter af gummi, idet de er med til at minimere faldrisikoen. Tag evt. et kig på det store udvalg af gummi måtter på nettet. Man kan købe måtter og underlag i stort set alle tænkelige størrelser og materialer.

Design

Om man vil det eller ej, så har den visuelle del af indretningen en meget stor betydning for arbejdsmiljøet. Det hænger meget naturligt sammen med, at det kan være svært at holde motivationen og arbejdsglæden oppe, hvis man skal spendere 37 timer om ugen i et mørkt og uinspirerende lokale uden sjæl og farver. Det kan du muligvis nikke genkendende til.

Man behøver ikke at være indretningsekspert for at indrette et kontor eller et andet arbejdssted på en hyggelig og motiverende måde. Det kræver faktisk kun lidt basal viden om, hvilke faktorer der er med til at styrke arbejdsglæden. Som regel går man aldrig helt galt i byen ved at skabe et lyst og rummeligt arbejdslokale med behagelige farver. En oplagt mulighed er i øvrigt at dekorere væggene med wallstickers og plakater med motiverende citater m.v.

Du kan med fordel tage dine medarbejdere med på råd, når du skal i gang med at planlægge den fremtidige indretning på arbejdspladsen. Det er trods alt dem, som kommer til at tilbringe allermest tid i lokalerne, hvorfor de fortjener at blive hørt. Generelt skal man være god til at søge hjælp og feedback hos ens medarbejdere og kollegaer. Det kan du med god grund dyrke.

Skriv en kommentar