Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /home/eusptgky/domains/bedrebyg.dk/public_html/wp-content/plugins/influencer-disclaimer-buttons/mww-disclaimers.php on line 185
Hvis du har et ønske om at komme til at arbejde med miljø, natur og dyr, er uddannelsen til jordbrugsteknolog måske noget for dig? Det er en uddannelse, der giver dig viden om rådgivning, formidling, produktion, ledelse og udvikling indenfor områderne natur, jordbrug og miljø. Det er en bred uddannelse, der åbner for mange forskellige muligheder.
Læs også om uddannelsen til jordbrugsmaskinfører her
Praksisorienteret uddannelse
Uddannelsen lægger vægt på, at de studerende får gode færdigheder indenfor tidssvarende metoder og teknologier og der lægges i tillæg vægt på at undervisningen er både tværkulturel og international. Du vil derfor opnå viden om blandt andet globalisering, kommunikation og ledelse. Det er en praksisorienteret uddannelse, som er målrettet erhvervslivets behov. Det giver rige muligheder for at få job både herhjemme og udenlands.
Indhold og opbygning
Det tager to år at blive jordbrugsteknolog. Det er et fuldtidsstudie på fire semestre. Uddannelsens opbygning består af obligatoriske fag, specialisering, en praktikperiode og et afsluttende eksamensprojekt.
Uddannelsens obligatoriske fagområder er følgende:
- Erhvervs- og virksomhedslære
- Globalisering
- Jordbrugets styringssystemer
- Ledelse og kommunikation
Specialiseringen på uddannelsen foretages ud fra den studerendes egne interesser – studieretningsvalg, valgfrie fag og praktiksted. De studieretninger du skal vælge imellem er følgende tre:
- Husdyrproduktion
- Miljø og natur
- Planteproduktion
Du skal vælge studieretning midt i 1. semester.
Både selvstændige projekter og samarbejde
Den undervisning du skal igennem på uddannelsen er tværfaglig, projektorienteret og meget afvekslende. Undervisningen er praksisnær med fokus på erhvervslivet. Du skal arbejde selvstændigt med individuelle projekter, som du vælger ud fra dine interesser. Denne måde at arbejde på giver dig erfaring med projektstyring. Du skal dog også samarbejde med dine medstuderende i forbindelse med gruppearbejde og projekter, hvor et fælles mål skal nås. Denne type samarbejde, vil styrke dine sociale kompetencer.
International og erhvervsrettet
Under uddannelsen er der mulighed for at tage enkelte af uddannelsens dele i udlandet. De udenlandske uddannelsesinstitutioner skal dog være godkendte. Du får også god mulighed gennem uddannelsen for at samarbejde med erhvervslivet via projekter, opgaver og det obligatoriske praktikforløb. Det styrker dit netværk til erhvervslivet.
Praktik
Du arbejder med praksisnære problemstillinger i undervisningen og har som før skrevet løbende kontakt til virksomheder gennem projekter. Uddannelsens obligatoriske praktikforløb er dog det, der gør uddannelsen ekstra praksisnær. I praktikperioden får du lejlighed til at afprøve den viden, du har fået på skolebænken. Du kan se, hvad meningen er med de fag, du er blevet undervist i. Det er ikke bare teorier for teoriernes skyld. Du kan se, hvad de betyder i praksis. Samtidigt kan du få en ide om, hvad det er du gerne vil arbejde med, når du er færdig med uddannelsen. Du får simpelthen en chance for at spore dig ind på den rigtige vej, inden du står med eksamensbeviset i hånden.
Gode råd før du starter
For at komme bedst muligt fra start, kan du være opmærksom på det følgende:
Sørg så vidt muligt for at dine kompetencer på de tre følgende områder er opdaterede:
- IT – regneark, præsentationsprogrammer, tekstbehandling
- Kemi – Det periodiske system, syre og base kemi, kemiske reaktioner, grundstoffer carbon, kemisk regning, sikkerhed, redox og sikkerhed
- Matematik – procenter, brøker, ligninger
Det er kompetencer du har brug for under hele uddannelsen. Du kan eventuelt kontakte en studievejleder angående gode råd om kurser eller studieforberedende fag.
Uddannelsen byder på forskellige arbejdsformer og, det er vigtigt, at du kan arbejde både i grupper og individuelt. Det gælder både under den daglige undervisning og til eksamen.
Mange eksamener er tværfaglige og du kan derfor ikke tage enkeltfag og tage studiet på deltid. Din studieindsat vil komme til at svare til et job på fuld tid.
Har du personlige udfordringer, som betyder at du har brug for ekstra støtte på uddannelsen, tilbydes der forskellige løsninger. Du kan kontakte studievejlederne.
Optagelseskrav
Men en gymnasial uddannelse kan du søge kvote 1 eller kvote to. Uden en gymnasial skal du søge på kvote to.