Sådan indretter du dit hjem med lamper


Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /home/eusptgky/domains/bedrebyg.dk/public_html/wp-content/plugins/influencer-disclaimer-buttons/mww-disclaimers.php on line 185

Valg af lamper og måden du indretter med dem på, er meget vigtig for hele hjemmets karakter. Det har både betydning for indeklimaet, stemningen og hvordan dine møbler fremstår. Belysning og lamper er også vigtigt for vores humør og velvære. Når du skal til at finde nogle nye lamper, er det vigtigt, at du tænker dig godt om.

Hvis du er på udkig efter lamper, så kan du med fordel besøge alton&heim og se et stort udvalg af lamper til alle slags hjem. Læs videre, for at få den bedste guide til, hvordan du kan indrette dit hjem med de rigtige lamper.

God belysning

God belysning i hjemmet er vigtigt for de fleste. Hvis du prioriterer en god belysning, så bør du overveje lampetype, lampens størrelse og placeringen. Specielt om vinteren er det vigtigt at sørge for en god belysning, da mørket falder hurtigere på. Det er vigtigere, at du vælger lys frem for lampe, hvis belysningen er vigtig for dig. Du må derfor ikke falde for, at lampen ser godt ud, og ende med en dårlig belysning.

En god huskeregel er at vælge lamper, der ikke vender nedad. Disse typer af lamper slår lyset ned frem for at belyse hele rummet – Det kan give følelsen af at rummet er mindre end hvad det er. Du kan også vælge at have en lampe, der er god til at belyse hele rummet, og tilføje en mindre lampe, som kan stå i det område, hvor du har brug for lidt ekstra belysning. Det kan eksempelvis være ved skrivebordet eller spisebordet.

Vælg den rigtige pære

Når du skal vælge lyspæren, kan du tjekke hvor godt pæren fordeler lyset i rummet, og hvad pæren kan. Eksempelvis kan du se på lumen, dvs. strømmen af lys. Lumen viser, hvor meget lys pæren kan udsende. Du kan også se på Ra-værdien, som er farvegengivelsen. Den vil vise pærens evne til at gengive lyset på en skala fra 0-100. Så vælg den højeste Ra-værdi for den bedste belysning.

En anden vigtig faktor for at vælge lyspære, er kelvin, altså farvetemperaturen. Langt de fleste foretrækker en varm tone, da koldere lys passer mindre godt i hjemmet.

Lamper til hjemmets forskellige værelser

Belysningen og valg af lamper er forskellig fra værelse til værelse. Mens soveværelset ofte ikke kræver den store belysning, er det anderledes med eksempelvis stuen. Først og fremmest bør du tænke over, hvor meget du bruger de enkelte værelser, og hvad du bruger dem til.

Bruger du eksempelvis soveværelset ofte, fordi det også er din arbejdsplads, så har du brug for god belysning ved skrivebordet. Andre har tøj og spejl i soveværelset, og prioriterer derfor en god belysning.

Når det kommer til køkkenet, er det vigtigt, at der er god belysning ved komfurerne, køkkenbordet, spisebordet og skabene. Man skal helst kunne se, om køkkenudstyrene er rene. Desuden er køkkenet et vigtigt mødested i hjemmet, hvor man helst gerne vil mærke den gode og hyggelige stemning.

I stuen er det altid godt at have en god belysning, da stuen er hjemmets hjerte. Du har måske både sofaen, læsestolen eller andre områder, som hver især har brug for en speciel belysning. Du kan derfor vælge forskellige lamper til områderne.

Skriv en kommentar