Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /home/eusptgky/domains/bedrebyg.dk/public_html/wp-content/plugins/influencer-disclaimer-buttons/mww-disclaimers.php on line 185
Hvis du synes håndværkerne på dit byggeprojekt kigger lidt på meget på mobiltelefonen, behøver det ikke betyde, at de har gang i alt muligt på den private front. For flere og flere håndværksmestre bruger byggesagsstyring i skyen.
Det kan ikke undre, hvis det falder dig for brystet, når håndværkerne igen og igen hiver mobilen op af lommen, når de går og arbejder hjemme hos dig. For i din optik er mobilen en del af privatsfæren og når du betaler håndværkerne timeløn for at arbejde på dit byggeprojekt, skal de jo ikke gå og fjolle rundt på Facebook, dating-sider eller hvad du nu ellers kan forestille dig.
Hvad glor de hele tiden på den mobiltelefon for
Men sådan behøver det ikke nødvendigvis være fat. For højst sandsynligvis skyldes de mange kig på telefonen, at håndværksmesteren som håndværkerne arbejder for, bruger et byggesagsstyringssystem, der populært sagt ligger i skyen – altså et internetbaseret it-system der kan tilgås overalt, hvor der er internetforbindelse.
Herigennem kan håndværkerne notere deres materialeforbrug og timer, ligesom de kan bestille materialer og kommunikere med mester. Er der implementeret et kvalitetsstyringssytem på dit byggeprojekt, kan du også lejlighedsvis se håndværkerne tage billeder af dele af byggeriet.
Det er ikke fordi de snapchatter med andre håndværkere om hvor flot eller smart, de har løst en eller anden byggemæssig udfordring. Det er simpelthen fordi de tager fotodokumentation til kvalitetsstyringssystemet.
Sparer dig for mange timer
Faktisk sparer de mange kig på mobiltelefonen dig for rigtig mange timer, du ellers skulle have betalt for, selv om de reelt set ikke ville have flyttet så meget som et søm på dit byggeprojekt.
Det drejer sig om alle de mange administrative timer, som håndværksmesteren, det administrative personale og hver enkelt håndværker ellers skulle have brugt på time- og materialeregistrering, materialebestilling og udfyldning af diverse kvalitetssikringsdokumentation på papir. Oftest ville der være tale om to arbejdsgange: En hvor håndværkerne registrerede tingene på papir og en hvor mester eller noget af hans administrative personale så tastede det ind i diverse forskellige computersystemet hjemme på mesters kontor. Kort sagt: Dobbeltarbejde!
Samtidig sparer det også udgifterne til alle de statusmøder, der oftest bliver holdt før fyraften eller om morgenen i mange håndværksvirksomheder. Mester behøver heller ikke køre rundt på pladserne eller konstant hænge i telefonen med svendene.
Nu klarer håndværkerne det hele fra deres mobiltelefon. For så snart de har tastet de oplysninger ind, der er brug for, eller de har foretaget en materialebestilling, så er det registreret i systemet og oplysningerne kan tilgås af alle relevante parter i firmaet.
Et eksempel på et sådant system
Et eksempel på sådan en it-løsning er det danske E-komplet, der er skræddersyet til en typisk håndværksvirksomhed i byggebranchen. Løsningen er nem at gå til får håndværkerne, da den ikke skal installeres nogen steder. Håndværkerne skal dog installere en app på deres mobiltelefon, hvis de skal arbejde mest effektivt med systemet. Samtidig kan tilgås overalt, hvor der er forbindelse til internettet. Det kræver bare, at der er betalt abonnement for samtlige brugere.
Så lad du nu bare håndværkerne kigge på deres mobiltelefoner – det sparer dig for mange penge!