Slip af med røglugten i huset – Komplet guide


Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /home/eusptgky/domains/bedrebyg.dk/public_html/wp-content/plugins/influencer-disclaimer-buttons/mww-disclaimers.php on line 185

Det kan være, at du går og drømmer om at lægge cigaretterne bag dig. Et skridt på vejen er at udskifte cigaretterne med en e-cigaret, så du langsomt kan sænke nikotinniveauet og måske blive helt fri på et tidspunkt. Så har du fjernet kilden til røgen. Trods det, konfronteres du stadig med cigaretterne, fordi lugten af dem stadig findes i din bolig. Der er heldigvis nogle metoder til, hvordan man kan slippe af med røglugten.

Fordele ved at slippe af med røgen

Hvis du beslutter dig for at fjerne røglugten, kan det godt være en omfattende proces. Men på sigt kan det være en fordelagtig beslutning. En undersøgelse, lavet af University of California, konkluderer, at gammel røg i et hjem kan være skadelig. Den viser, at de giftige stoffer, der er i cigaretrøg, bliver hængende i vægge, møbler og meget andet, og udgør dermed en sundhedsfare for dem, som er i det miljø.

Udover, at det er sundhedsskadeligt, kan gammel røg faktisk også have betydning, hvis du en dag ønsker at sælge dit hus. En rundspørge hos et ejendomsmæglerfirma i 2015 viste, at ejendomsmæglerne i 93% af tilfældene oplevede købernes indstilling til rygerboliger som negativ. Hvis der er færre købere til en bolig, smitter det selvfølgelig af på prisen. Derfor er det bare med at komme i gang med at fjerne de sidste rester af røg i din bolig.

Sådan slipper du af med den

Det kræver som oftest lidt arbejde at fjerne røgen. Her er et par steder, hvor der kan være spor af gammel røg, og som derfor kan være gode at starte ud med:

  • Malede døre og overflader
    Den gamle røg ses som en gullig farve på de malede overflader. Det er som regel ikke nok blot at male det over, da den gullige farve vil slå igennem igen. Når du maler lofter og vægge, kan du derfor med fordel bruge en spærrende maling først og efterfølgende den almindelige maling.
  • Tæpper

Har du løse tæpper i boligen kan du se om lugten forsvinder efter vask. Hvis ikke, kan du forsøge at lægge dem i en tætsluttende pose med lavakorn. Det kan dog være svært at få al lugt væk, så det kan måske være en god investering at udskifte dem med nogle nye, hvis du gerne vil slippe helt for røglugten.

  • Tekstiler
    Gardiner og puder kan, hvis de kan tåle det, få en tur i vaskemaskinen eller sendes til rens.
  • Tapet
    Sidder røglugten i tapetet, er der ikke andre muligheder end at tage det ned. Herefter skal du vaske væggen med grundrens blandet op med vand. Bliv ved indtil vandet ikke længere bliver gult. Når væggen igen er tør, kan et nye tapet sættes op.
  • Træ og trægulve
    Røglugten sætter sig gerne i revner eller fuger i træet. Som regel kan det fjernes med et rengøringsmiddel, som er beregnet til materialet. Hvis ikke man synes, at det er nok, kan man fuge i revnerne. Hjælper det heller ikke, kan den eneste løsning være at lægge et nyt gulv eller loft.

Skriv en kommentar