Sådan undgår du vandskade i kælderen

For mange er vandskade et stort problem, især ved store mængder af regn, såsom et skybrud. Der findes mange ting, som man kan gøre inden et skybrud, men du kan også forebygge en vandskade i kælderen ved blandt andet at vedligeholde brønde og kloaker, så de kan håndtere de store vandmængder.

Forbyg mod vandskade i kælderen

Hvis du gerne vil forebygge mod vandskade i kælderen, så er der flere forskellige tekniske løsninger, som du kan vælge imellem.

Højvandslukke
Ved at lave en højvandslukning på en kloak, så kan du forhindre, at kloakvandet løber baglæns og derved trænger op gennem kælderafløbet eller eventuelle toiletter i kælderen, når der kommer for meget vand ned i kloakken, hvilket er meget almindeligt, ved et skybrud. En højvandslukning fungerer sådan, at det mekanisk lukker for afløbet, når vandstanden i kloakken kommer til et bestemt niveau.  

Omfangsdræn
Hvis du har oplevet, at der kommer vand ind igennem ydervæggen, kan du vælge at investere i et omfangsdræn, da dette vil afhjælpe problemet og få fugt- og varmeisoleret kælderydervæggen.  

Lukning af afløb
Hvis der ofte trænger vand på gennem afløbene i din kælder, så kan du vælge at få gulvafløbet lukket helt af. Dette kræver dog, at noget af gulvet bliver hugget op.

Forbyg mod vandskade i det daglige
Det behøver ikke at være et større projekt med afløbene og kloakkerne, der kan sikre dig imod vandskader i kælderen. Du kan også gøre nogle forskellige ting i dagligdagen. Hvis du bruger kælderen hovedsageligt til opbevaring, så kan det være en god idé at overveje, hvilket materiale reoler og andre opbevaringsmøbler er lavet af. De bør for eksempel ikke være lavet af træ, da det rådner ved fugt, men i stedet anskaffe nogle i stål eller et uorganisk materiale. Derudover så kan det være en god idé at opbevare ting, der ikke kan tåle vand direkte på kældergulvet, men i stedet sætte dem op på en hylde eller reol.

Vandalarm
Hvis du gerne vil være lidt mere forberedt, så kan du vælge at købe en vandalarm. Den kan afbryde vandforsyningen i huset, hvis vandforbruget pludselig stiger, hvis der for eksempel kommer en utæthed i et vandrør. Vandalarmen kan også fortælle dig, hvis forbruget af vand stiger over en længere periode, hvilket kan skyldes din teenagedatter tager lange bade eller en utæthed i rørende. Dermed kan en vandalarm skabe tryghed, da man aldrig kan vide, hvornår et skybrud rammer, eller et rør springer, og hvis du ikke er hjemme, så har du i det mindste alarmen, som kan advare dig.   

Hvis skaden allerede er sket

Hvis du allerede har været udsat for store mængder vand ned i din kælder, så kan det være en forsikrings- og erstatningssag, hvilket kan have økonomiske betydninger for dig. Når en skade forekommer, så er der mange ting, som skal uddybes, såsom erstatningsansvar, opgøret af tabet og om skaden er dækket af forsikringen. Hvis du står i denne forvirrende situation, så kan du have brug for hjælpe udefra. I TVC Advokatfirma har de erfaring med at føre forsikrings- og erstatningsretlige sager. Du kan også kontakte dem for at få et overblik over, hvad du helt præcist skal forholde dig til.

Skriv en kommentar