Digitaliseringen har ramt byggebranchen – her er 3 trends, som du skal holde øje med


Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /home/eusptgky/domains/bedrebyg.dk/public_html/wp-content/plugins/influencer-disclaimer-buttons/mww-disclaimers.php on line 185

Der er ingen måde, hvorpå vi kan ignorere det længere – det skal til at være digitalt. Både i regeringstiltag og i private virksomheder er de digitale værktøjer kommet for at blive.

Og i privatlivet indgår vi også mere og mere i cyberspace og med elektroniske gadgets. Mange brancher har allerede taget disse til sig og har længe været klar til den store omvæltning.

Nu er det også nået til byggebranchen! Det betyder, at der efterhånden er ved at komme mange alternative metoder til, som skal hjælpe med at effektivisere byggeriet. Hvilke? Læs videre og få 3 bud på teknologier, som snart inkorporeres i ethvert byggeprojekt.

Flyv højt med droner

Dronerne var i lang tid tænkt som en døgnflue – noget, som de teknologielskende forbrugere kunne tage til sig. Men pludseligt kom der flere og flere til, og pludseligt tog man også fat i dem i forskellige industrier.

I byggebranchen har droner da også meget potentiale. Det hele skal findes i, at de let kan få vinkler og udsyn, som tidligere har været problematiske, for ikke at sige omkostningsfulde, at få fat i.

Droner har lige nu stort potentiale til blandt andet blive brugt til at lave eksempelvis termiske opmålinger. Man kan nemlig få meget detaljere billeder af termisk energispild ved at flyve en drone over området.

En anden mulighed er, at de kan give terrænopmålinger, som gør byggeprojekter lettere at starte!

Hold øje med indeklimaet fra enhver vinkel

Indeklima er begyndt at blive en stor bekymring for danskerne – især i hælene på de mange miljøvenlige trends, som vi ser i dag.

Derfor er det ikke nogen overraskelse at installationen af sensorer, som skal undersøge dette, er blevet mere populært end nogensinde før. Datalogger er begrebet, og det er sådan en gadget, som skal holde øje med det hele.

En datalogger måler hele tiden og bruges gerne til målingen af eksempelvis luftkvalitet og varmeeffektivitet. Det smarte ved de små målere er, at de kan kombineres med andre teknologier. Flere modeller kan eksempelvis sende beskeder til din telefon, når man er ved at nå en bestemt grænseværdi. Nu bliver det lettere end nogensinde før at holde øje med indeklimaet!

Robotterne kommer!

Der er ingen tvivl om, at robotter er blevet mere og mere avancerede. De er gået fra at være fjenderne i store science fiction-film til at være fast inventar på eksempelvis plejehjem.

Derfor er det nok heller ikke den store overraskelse, når det viser sig, at robotterne måske skal med ud på byggepladsen.

Netop denne stilling ville være til stor fordel for mange arbejdere i byggebranchen. Opgaver, som eksempelvis involverer store mængder støj eller meget støv kan nemlig skade helbredet, især hvis de skal udføres flere gange over et stykke tid.

Med pålidelige robotter, så har man altså muligheden for at automatisere dette og fjerne det menneskelige element.

Der er dog stadig noget tid, før dette kommer til at være fuldt implementeret. Men som vi har set, så bevæger teknologierne sig rigtigt hurtigt – hvem ved, hvad fremtiden bringer?

Skriv en kommentar