Er du nybygger? Så er du sikkert i fuld gang med at gøre dig overvejelser om alt lige fra armaturet i køkkenet til farven på væggene i soveværelset. Herimellem skal du også vælge, hvilke gulve du vil have i boligens forskellige rum. Det kan måske føles som lidt af en jungle at skulle vælge gulv. Derfor får du herunder nogle brugbare råd til, hvordan du vælger det rigtig gulv til husets vigtigste rum.
Stuen:
I stuen er det vigtigt at vælge et gulv som skaber den rette atmosfære. Ønsker du en varm og hyggelig stemning i stuen, kan du vælge et lamelplankegulv med smalle brædder i en varm farvetone. Er du mere til et klassisk udseende i stuen evt. kombineret med designermøbler, kan du med fordel vælge et smukt sildebensparket som dette. Er din stil mere nordisk og rustik? Så vælg et plankegulv i naturligt udseende.
Køkkenet:
I køkkenet er det værd at overveje at vælge et slidstærkt gulv som tåler lidt af hvert. Det kan umuligt undgås, at du vil spilde vand, madrester o. lign. på gulvet. Derfor er et laminatgulv en god løsning, hvis du stadig ønsker et gulv med et trælook. Klinker er ligeledes meget populære i køkkenet, og disse findes i et utal af forskellige farver, størrelser og udseender.
Badeværelset:
På badeværelset er det vigtigt at vælge såvel gulvbeklædning som vægbeklædning i et materiale der kan tåle fugt og vand. Til dette er klinker den ideelle løsning, og er også en meget anvendt beklædning i vådrum. På markedet findes et hav af forskellige typer af klinker, så du finder sikkert en klinke som passer til din indretningsstil. Vælg evt. én slags klinke til gulvet fx en bred, mørk klinke, og en anden slags klinke til væggene fx en smal, kort klinke i en frisk farve.