Gå foråret i møde med det rette arbejdstøj – 5 bud på forårsvenligt arbejdstøj

Endelig er foråret her! Solen skinner og haven venter – måske venter et byggeprojekt eller gør-det-selv projekt derhjemme også? Så har du behov for det rette arbejdstøj til foråret, så du kan komme i gang! 

Her har Jysk Firmatøj samlet en liste af gode idéer til, hvad forårsgarderoben bør indeholde af arbejdstøj. 

Selvom solen skinner, er det nemlig ikke lig med, at temperaturen er høj, og det er netop nu, at du kan gå i fælden og blive syg, når du sveder og bliver fugtig af arbejdet og hurtigt køler ned i den kolde luft. Derfor er det vigtigt, at du er klædt ordentligt på.  

1. Arbejdsveste, der holder dig varm

En arbejdsvest har mange fordele, når vejret endelig tillader, at du pakker vinterjakken væk og finder vesten frem. Den holder nemlig de vigtigste dele af din krop varm og giver dig samtidig optimal bevægelsesfrihed med dine arme, så du kan arbejde. Du kan vælge den varme termovest, når vejret og vinden stadig er kold, eller en blød og lun fleecevest. Uanset hvilken type arbejdsvest, du foretrækker, så sørg for, at den har de rette lommer og funktionalitet til dit projekt. 

2. Arbejdstrøjer, der holder dig tør

Når solen står på, kan man hurtigt få varmen, og så kommer man til at svede. Derfor er det vigtigt med en arbejdstrøje i høj kvalitet til at have under din arbejdsvest. Det kan f.eks. være en god svedtransporterende striktrøje eller en sweatshirt. Du holder dig bedst varm med en højhalset arbejdstrøje, så du ikke får kold luft ind på brystkassen og bliver forkølet. 

3. Skaljakker, der holder vinden ude

Skaljakker er, som navnet lyder, en jakke, der danner en skal rundt om dig. Den er således fuldstændig vind- og vandtæt, og det er dét, som holder dig varm om foråret. Samtidig er en skaljakke ikke isoleret som en vinterjakke er, så du undgår at få det for varmt i forårssolen, når du går rundt i haven. 

4. Termotøj, der giver en smule isolering

Mange mennesker skifter vintertøjet ud med termotøjet om foråret. Termotøj – uanset om det er jakke, bukser, vest eller heldragt – er modstandsdygtig overfor vind og giver dig samtidig en smule isolering. Især i starten af foråret kan der nemlig godt fortsat være lave temperaturer, så du har behov for en lidt isolering. 

5. Regntøj, der holder dig tør

Solen kigger frem, og man længes ud – men vi er stadigvæk i Danmark! Vejret kan skifte lynhurtigt, og derfor er det selvfølgelig nødvendigt med kvalitetsregntøj i din arbejdsgarderobe, når du arbejder udendørs – uanset om det er privat eller professionelt. Du kan købe arbejdsregntøj, hvor du har funktionelle lommer, så din mobil holder sig tør, og du har plads til tommestok og værktøj. 

Jysk Firmatøj er en af landets største forhandlere af arbejdstøj, og vi sælger til både private og professionelle. Vi har helt sikkert også arbejdstøj, der passer til dig og dit projekt! 

Skriv en kommentar