Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /home/eusptgky/domains/bedrebyg.dk/public_html/wp-content/plugins/influencer-disclaimer-buttons/mww-disclaimers.php on line 185
Ser man et amerikansk boligprogram taler de ofte om skandinavisk minimalistisk indretning. For os der er vokset op med det er det noget af det mest naturlige og det kan for nogle blive lidt kedeligt, men for mange i udlandet er det nyt og spændende.
Netop derfor er indretningsarkitekter, møbler og pyntegenstande også blevet en eksportvare som med fuld fart er på vej ud i den store verden. Dem der efterspørger den skandinaviske stil har ofte penge til at få folk til at indrette for dem og det skaber muligheder for de danske virksomheder.
Et eksempel er webshoppen Kasperbenjamin.com der i stor stil sælger sort hvid billeder til udenlandske kunder. De kunne sikkert have købt et lignende produkt i deres eget land, men stemplet om at det er laver i Danmark lokker dem til at købe det her. Også selvom det nogle gange betyder at pakken skal en tur over Atlanterhavet.
Den skandinaviske stil er under udvikling
Mange forbinder den skandinaviske stil med hvide vægge, men faktisk er kontraster hvor f.eks. en endevæg er malet i en mørk farve begyndt at vinde ind i stor stil, eller brugen af tapet med billeder på til f.eks. at skabe en væg med træer i soveværelset eller ved at opsætte en stenvæg i stuen.
Den store forskel ligger i at vi i Skandinavien bruger kontrasten overfor hvid, hvor man ellers ville tapetsere hele rummet eller male alle væggene.
Minimalismen er ikke tabt
Som Wikipedia beskriver det er skandinavisk design en bevægelse karakteriseret af minimalisme og funktionalitet. Det startede tidligt i 1900 tallet og i 50’serne begyndte det for alvor at bryde igennem internationalt i de 5 nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.
Og i store træk har det ikke ændret sig siden. Desværre er der blevet længere imellem de helt store designere, men til gengæld er det blomstret op med små designere der gang på gang bryder igennem på den internationale scene.
IKEA som promoter
Udefra vil man sikkert tænke at Ikea med deres prisfokus er dårligt nyt for de skandinaviske designere, men faktisk er IKEA en af de virksomheder der hyrer flest nye skandinaviske designere ind til deres serier.
Med deres 411 butikker i mere end 30 lande er IKEA med til at sprede den skandinaviske stil til hele verden og det betyder også at flere og flere får øjnene op for de andre mærker. Så selvom IKEA kunne blive set som en konkurrent er den faktisk for mange en form for gratis markedsføring der er med til at sætte skandinavisk design på landkortet.
Hvor den store motor for 40-50 år siden var navnene på en række designere er den altså i dag navnet på en verdensomspændende butikskæde. Men ligegyldigt hvad motoren er har den altid været med til at hive de små navne med frem.
Minimalisme sælger boliger
Indrettede du din bolig som et almindeligt amerikansk hjem skal jeg love dig for at du ville få besvær med at sælge den. Du ville straks have skåret 75% af køberne væk da de ville have svært ved at forestille sig hvordan det ville se ud hvis de boede i huset.
En tung indretning får rummene til at se mindre ud og gør det svære at forestille sig ændringer. Det er også derfor mange ejendomsmæglere anbefaler dig at male alt lyst og skære i antallet af møbler når der skal sælges.