Undgå disse klassiske fejl, når du indretter din stue


Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /home/eusptgky/domains/bedrebyg.dk/public_html/wp-content/plugins/influencer-disclaimer-buttons/mww-disclaimers.php on line 185

En hyggelig og behagelig dagligstue er noget af det vigtigste, et hus kan have. Stuen er hjertet i hjemmet, for det er her, vi hygger med familien, samles til en god film om aftenen eller smækker benene op efter en lang dag på jobbet. Hvis stuen skal fungere som hjemmets samlingspunkt, kræver det, at den er indrettet optimalt, og det er ikke altid ligetil. Mange oplever, at stuen ikke får den hyggelige atmosfære, man kunne ønske sig, og i de fleste tilfælde hænger det sammen med, at rummet er dårligt indrettet. I denne guide stiller vi derfor skarpt på, hvad du skal gøre, og ikke mindst hvad du skal undgå, hvis du gerne vil give din stue et make-over.

Udnyt rummet

En klassisk indretningsfejl er at stille møblerne klods op ad hinanden eller klinet ud langs stuens vægge. Det er en fejl, mange begår, fordi man tror, det vil skabe mere plads. Men for det meste vil det give stuen et klodset og trangt udtryk, som gør, at man ikke har så meget lyst til at opholde sig i rummet. Når du skal indrette din stue, kan du derfor med fordel tænke over at skabe plads omkring møblerne. Som tommelfingerregel kan man gå efter 30 cm mellem de forskellige møbler i stuen og 15 cm mellem et vindue og et møbel. På den måde får du udnyttet rummets dybde, samtidigt med, at man kan bevæge sig ubesværet rundt i stuen.

Planlæg indretningen grundigt

Det kan lyde som et indlysende råd, men faktisk er der mange, som springer planlægningen af stuens indretning over. Det betyder, at møblerne og det øvrige interiør bliver købt ind på må og få, og det kan have den konsekvens, at møblerne ikke passer sammen, at lyssætningen er dårlig eller at indretningen er upraktisk. Sørg for at lægge en plan, gerne med en tegning af stuen, inden du går ud og køber møbler. På den måde er du sikker på, at møblerne passer ind, der hvor du har tænkt, og at der er lys nok i hele rummet.

Vær ikke bange for farver

Gennem de seneste år har mange sværget til at indrette med møbler i neutrale nuancer som hvid, sort, grå og brun. Dette kan give et meget æstetisk udtryk, men det kan også nemt blive for meget og gøre rummet koldt og sterilt. Hvis du vil undgå en kønsløs stue, må du ikke være bange for at tænke i farver. Der findes især mange flotte sofaer, lænestole og puffer i klare farver som f.eks. marineblå eller sennepsgul. Sådanne møbler vil give et fantastisk pift til den elegante dagligstue, og de vil kunne skabe en sammenhæng i rummet, som det kan være svært at opnå med en mere neutral møblering.

Indret med væggene

Endelig er der også mange, der begår den fejl at overse stuens vægge. I jagten på de perfekte møbler og de flotte lamper kan man have tendens til at glemme, at der er rig mulighed for at sætte et præg på rummet ved at dekorere væggene. Dette kan f.eks. ske ved at male en af væggene i en anden farve for at live lidt op i rummet. En anden mulighed er at udsmykke stuen med vægforskellige dekorationer. Er man ikke til deciderede vægdekorationer, kan noget så simpelt som en boghylde fyldt med bøger også gøre underværker for rummet. Når du indretter din stue, skal du altså huske, at indretningen gælder hele rummet, og dermed også væggene.

Ovenstående do’s and dont’s er blot en smagsprøve på det, du skal tænke over, når du skal indrette husets dagligstue.

Skriv en kommentar