Derfor skal du droppe den fine spisestue til fordel for et familievenligt køkkenalrum


Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /home/eusptgky/domains/bedrebyg.dk/public_html/wp-content/plugins/influencer-disclaimer-buttons/mww-disclaimers.php on line 185

En spisestue har rigtignok sine fordele. Den er pæn og præsentabel, når der kommer gæster. Du kan roligt gå amok i køkkenet, uden dine gæster kan følge med i kaosset af kartofler, der koger over, og sovsen, der brænder på, men når dine gæster er taget hjem igen, bliver spisestuen et afsides rum, hvor du og din familie spiser, men ellers ikke opholder sig. For den moderne familie kan spisestuen være et næsten overflødigt rum. Hvis du kan nikke genkendende til dette, kan det være, du og din familie har brug for et køkkenalrum. Læs her, hvorfor du bør indrette et køkkenalrum i dit hus.

 

Sammenhold i en travl hverdag

Børnefamilier har som regel travlt med tusind ting, og det kan være svært, for ikke at sige næsten umuligt, at få samling på tropperne i mere end et par timer ad gangen. Når skole- og arbejdsdagen endelig er omme, og børnene er kommet hjem fra fritidsaktiviteter og legeaftaler, opholder I jer måske i forskellige værelser, så I næsten ikke får set hinanden i hverdagen. Når I endelig samles, er det ofte foran fjernsynet, det foregår. Det er ærgerligt, da det er svært at komme rigtig ind på hinanden, når først Tv-skærmen har fået tag i din families opmærksomhed. Her kan køkkenalrummet skabe et andet slags fællesskab i et rum, hvor der ikke er fjernsyn eller andre skærme, der lokker. Køkkenalrummet er et aktivitetsrum for familien, der elsker at være sammen. Børnene kan sidde og lave lektier, mens mor og far laver mad. Samtalen kan flyde frit på tværs af rummets mange funktioner og indbyder til sammenhold og kvalitetstid i en travl hverdag.

 

Et rummeligt rum

Køkkenalrummet er husets centrum, et rum, hvor alles veje mødes. Det er et alsidigt rum, der kan fungere som et to-i-en-rum, eller måske endda et tre-i-en eller et fire-i-en alt efter, hvordan I vælger at indrette jer. Nogle bruger køkkenalrummet som et legerum for børnene, et kontor til far og mor og et køkken, såvel som en spisestue. Gør det hyggeligt og pænt med et flot spisebord og nogle behagelige spisebordsstole, som man har lyst til at sætte sig i, også efter man har spist. Med varm belysning og et åbent køkken bliver det med garanti familiens yndlingsrum, hvor der er plads til, at alle kan være der, og hvor I er sammen, også selvom I ikke laver det samme.

Skriv en kommentar