Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /home/eusptgky/domains/bedrebyg.dk/public_html/wp-content/plugins/influencer-disclaimer-buttons/mww-disclaimers.php on line 185
Det er en universel sandhed, at dagslys er vigtigt for vores samlede helbred. Dertil vides det, at jo ældre man bliver, desto mere opmærksom bør man være på at få den rette mængde lys. Læs her, hvad du skal være opmærksom på, når det kommer til lysets betydning for sundhed og velvære i boligen.
Overvejer du at optimere din bolig til en billig penge? Hos Bedst&Billigst finder du et stort udvalg af vinduer og døre til skarpe priser, som kan sikre det helt rigtige lysindfald i lige netop dit hjem.
Mere lys med alderen
Forskning viser, at en 60-årig optager halvt så meget lys på nethinden som en 20-årig. Når øjet ældes, får det sværere ved at optage lyset. Dette kan forårsage problemer i dagligdagen, da det også bliver svært at se og orientere sig i sine omgivelser. Men de fleste glemmer, at det faktisk også kan blive et problem i forhold til vores døgnrytme.
Hvorfor er melatonin vigtigt?
Kroppen producerer et søvnhormon kaldes melatonin, som styres at lyset. Vores melatonin produktion fungerer optimalt, når vi udsættes for dagslys om formiddagen. Bliver vi i stedet udsat for lys om natten, falder produktionen af melatonin, og det kan være svært at falde i søvn.
Døgnrytmen
Døgnrytmen består af en kompliceret række af hormoner i kroppen, som også påvirkes indbyrdes. Hvis døgnrytmen slås ud af kurs, kan det tage tid, før den fungerer optimalt igen.
Også kunstigt lys kan påvirke din døgnrytme. Eksempelvis kan lys på en computerskærm eller mobiltelefon påvirke døgnrytmen negativt, hvilket vil forringe søvnkvaliteten, fordi kroppen er programmeret til at modtage denne type lys i løbet af dagen og ikke om natten.
Vinterdepression
Vinterdepression er en udbredt lidelse, og de fleste kan nikke genkendende til, at de har mindre energi en januar-morgen sammenlignet med en morgen i juli måned, hvor lyset stråler ind gennem vinduerne.
Der forskes i vinterdepressioner, og visse spørgsmål stadig ubesvaret. Dog peger undersøgelser på, at lysterapi kan hjælpe mange af med deres vinterdepression.
Ændrede behov
Dagslys er vigtigt for vores sundhed og velvære gennem hele livet. Men med alderen skal man være mere opmærksom på at få det rette lys, og det kan give god mening at justere den kunstige belysning i takt med, at synet ændrer sig.
Det giver sig selv, at vi ikke kan “skrue op og ned” for dagslyset på samme måde, som vi kan med elektrisk lys. Men vi kan være opmærksomme på at tilbringe mere tid udendørs om formiddagen og indrette vores bolig med de rette materialer og vinduer, så mest muligt dagslys kan trænge ind.
Her er en liste over parametre, der er med til at give en bedre komfort, når øjet ældes:
- Øget lysstyrke
- Ingen blænding
- Kraftige skygger og skarpe kontraster
- God farvegengivelse
- Den rigtige farvetemperatur
Det bedste lys til dit hjem
Et godt råd er, at indrette dit hjem, så dagslyset udnyttes bedst muligt. Det kan gøres ved at placere de møbler, du bruger mest, hvor der er mest dagslys. Sidder du mest ved spisebordet, arbejdsbordet eller i lænestolen? Så kan du overveje at flytte disse møbler, således at du får det bedste udbytte af lyset udefra.
Derudover kan det være en god ide at fjerne potteplanter og nipsgenstande fra vinduespartier de steder i boligen, hvor der er behov for, at mere lys kan trænge ind. Det kan være en fordel at have ekstra belysning de steder i hjemme, hvor du kan have brug for det. Det kan eksempelvis være ved et arbejdsbord, hvor lyset kan være afskærmet og tilpasset den pågældende aktivitet.
Valg af pærer
Har du brug for at øge lysets styrke, er det vigtigt, at du vælger den rette pære. For glødepærer måles lysstyrken i watt, og for LED pærer skal du kigge efter en med høj lumen.
Ra-værdi
For at sikre dig den rette farvegengivelse, skal du kigge efter pærens Ra-værdi. Jo tættere Ra-værdien er på 100, desto bedre er den til at gengive farven så naturtro som muligt sammenlignet med dagslys.
Kelvin-værdi
Derudover kan det være en god idé at tænke over farvetemperaturen, som måles i Kelvin. Foretrækker du et varmt, rødligt lys, skal du gå efter pærer med en Kelvin værdi på under 3000. Har du i stedet brug for et blåligt lys, skal du gå efter pærer med omkring 3500-4000 Kelvin.