Forside - Blog - Eternittaget er stadig et sikkert hit blandt danskerne
Eternittaget er stadig et sikkert hit blandt danskerne

Eternittaget er stadig et sikkert hit blandt danskerne

De velkendte sorte bølge tage er efterhånden over det hele i Danmark. Eternittaget er en af de mest populære tagtyper i Danmark, og det med god grund. Et slidstærkt tag med en lang holdbarhed til en fordelagtig pris er noget, der klinger godt i danskernes øre. Eternittaget er lavet af fibercement, der, som navnet antyder, hovedsageligt består af cement, der er blandet op med fibre. Denne blanding giver de mange gode egenskaber.

Det tager ikke mange dage for håndværkere at sætte et klassisk bølgeeternittag op, og derfor er det ikke de voldsomme lønninger du skal betale for. Derudover kan du som en anstændig gør-det-selv-mand faktisk selv kaste dig ud i at lægge dit nye tag.

Lang levetid og fornuftig pris

En af de største fordele ved eternittaget er prisen. Det er helt klart en af de billigste løsninger, når du skal vælge et nyt tag. Selvom prisen er fordelagtig, så får du stadigvæk meget for pengene. Selvfølgelig afhænger prisen af, hvilke slags eternittagplader du ønsker. Om du ønsker de velkendte bølgeeternitplader eller de flade og lidt dyrere eternitskiferplader. Uanset hvad så får du et flot tag, der vil holde i mange år. Dog kræver eternittaget en kærlig hånd en gang imellem, da det har tendens til at være bosted for mange alger og mos. Det kan dog nemt klares med en simpel algebehandling eller en tagrensning i ny og næ.

Eternittagets levetid svinger lidt alt efter eternittypen samt placeringen af dit hus. Dog oplever de fleste, at deres eternittage holder i 20-30 år, nogle endda helt op til 35 år. Hvis du køber et bølgeeternittag fra Cembrit får du 15 års garanti på dine tagplader. Du kan dog godt forvente, at det vil holde noget længere end det.

Er eternittaget stadig sundhedsskadeligt?

Mange vil sikkert tænke asbest, idet de hører ordet eternit. Før i tiden indeholdte eternittage det farlige byggemateriale asbest, der beviseligt er sundhedsskadeligt for os mennesker. I dag er der dog ingen af de nye eternittagplader, der indeholder asbest, og du kan derfor være helt tryg, hvis du køber et nyt eternittag. Vælger du dog at gå på jagt efter brugte eternittagplader, så skal du være opmærksom på, om de indeholder asbest.

Læs mere om eternittage på denne side.

Kan jeg selv lægge mit eternittag?

Er du den helt store gør-det-selv type, så er du måske på jagt efter en tagtype, som du selv kan lægge. Her er eternittaget et glimrende bud. Især bølgeeternitten, der er noget nemmere at lægge selv en f.eks. skifereternit. Når du bestiller tagpladerne vil der formentlig medfølge en vejledning til, hvordan du får lagt taget selv. Det er dog vigtigt, at du sætter dig ind i de konsekvenser, som det kan have at lægge et tag selv. Hvis ikke du har godt styr på det, kan der muligvis opstå utætheder, der på sigt kan skabe store problemer med fugt og svamp. Derudover kan du risikere, at værdien af dit hus vil falde, da det ikke er en fagmand, der har lagt taget. Det skal du være helt klar over før, at du kaster dig ud i projektet.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*