Forside - Blog - GPS-sporing af firmabiler
GPS-sporing af firmabiler

GPS-sporing af firmabiler

De seneste ti år har GPS fundet vej ind i mange forskellige brancher. En del af forklaringen er, at systemets præcision er blevet så stor, at det giver rigtig god mulighed ikke bare for navigation, men også for nøjagtig sporing og tracking. Du kan blandt andet benytte GPS, når du gerne vil have mulighed for at spore dit firmas biler og andre typer af køretøjer. Biler og maskiner er dyre og med en tracker i bilen, kan du se, om de bliver stående, hvor de skal natten over. Du kan også benytte en tracker i de biler, som dine medarbejdere kører i. Det giver dig et virkelig godt overblik over, hvor medarbejderne befinder sig og over, hvem der for eksempel skal sendes videre til en given opgave.

GPS

GPS er en amerikansk opfindelse. Allerede tilbage først i 1970’erne begyndte det amerikanske militær at udvikle det system, der nu er kendt som Global Positioning System (GPS). Inspirationen kom fra russernes opsendelse af den første satellit, Sputnik 1, i 1957. Det satte tanker i gang om, hvad man kunne bruge satellitter til. I 1993 gav amerikanerne systemet fri, så civile borgere kunne gøre brug af det. I starten var det dog temmelig upræcist – cirka 100 meter – fordi det amerikanske militær havde sat en forvrængning på. Den fjernede man i 2000 og åbnede dermed for mange nye måder at bruge GPS både til fritid og erhverv.

GPS-sporing som tyverialarm

Ved at installere en GPS-tracker i en genstand, i en bil sågar i hundens halsbånd, har man mulighed for at se, hvor den værdifulde genstand eller det kære dyr er hele tiden. Dermed kan man også se, om en bil flytter sig, når den ikke skal. For eksempel hvis firmabilen kører af sted uden for arbejdstiden eller traktoren pludselig kører afsted om natten. Biler og andre køretøjer er meget dyre investeringer og undværlige i det daglige arbejde. Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende ved du, hvor meget ravage det kan skabe, hvis arbejdet pludselig må stå stille en eller flere dage, fordi dit køretøj er blevet stjålet.

Få en SMS-alarm

Hvis du vil benytte GPS-trackere til sporing af dine firmabiler og lignende, har du mulighed for at få en alarm på din mobiltelefon via SMS, hvis køretøjet begynder at røre på sig, når det ikke burde. Det vil sige, at bilens tracker fungerer som tyverialarm. Det giver dig mulighed for at kontakte politiet med det samme og i samme åndedræt fortælle dem, hvor køretøjet befinder sig. Det kan spare dig for mange ærgrelser og spildt tid og fortjeneste. En anden fordel er, at du får et program, hvor du hele tiden kan se dine køretøjers placering.

GPS-tracking og flådestyring

Hvor GPS-trackeren i tyverialarmfunktionen er beregnet på, at holde øje med, at bilerne står stille, er GPS-trackeren i forhold til flådestyring beregnet på at holde styr på bilernes bevægelser og forskellige positioner i løbet af arbejdsdagen. Flådestyring kan du få gavn af, hvis du har 4-5 firmabiler og derover, som du skal holde styr på i løbet af dagen. I et flådestyringsprogram kan du se, hvor alle bilerne befinder sig – dermed ved du også, hvor dine medarbejdere befinder sig og kan hurtigt ændre i deres rute eller opgaver, hvis noget uventet opstår, som kræver en øjeblikkelig indsats. Du kan sende den nærmeste medarbejder blot ved at kigge på et kort på din computerskærm. Det sparer dig for både tid og brændstof.
Læs mere hos Keatech.dk på hjemmesiden her

Store administrative fordele

Et flådestyringsprogram indeholder rigtig mange fordele. De data, der indsamles om kørsel, tidsforbrug, ruter mm., kan overføres til de andre programmer du benytter til administration. Programmet har ligeledes en historik, der er meget nyttig, hvis der opstår et tvivlsspørgsmål fra en kunde i forhold til levering, tidsforbrug eller fakturering. Historikken fortæller nemlig nøjagtigt, hvor længe medarbejderen var på adressen eller, hvornår en levering blev foretaget på adressen.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*