Indret et romantisk uderum

Er du vild med en romantisk indretning? Så kan du med fordel skabe et skønt uderum i den nostalgiske og sentimentale stil. Det vil gøre din have, altan eller udestue til det perfekte sted for en romantisk middag såvel som en afslappende alenestund.

 

Romantik som stilart har fokus på de store følelser, de små snirkler, naturen og nostalgien. Stilarten gør sig perfekt til haven, hvor der er plads til at lade gevækster vokse og blomstre. Men du kan også lade dig inspirere af den romantiske stil i udestuen, på altanen eller terrassen. Læs med her og få nogle gode idéer!

Skab en have, der summer af liv og frodighed

En romantisk have er én, der summer af frodigt liv med alt, hvad det indebærer af buske, træer, blomster, græsser, summende insekter og syngende fugle på grenene. Derfor skal du ikke være bange for at lade din have vokse vildt, hvis du gerne vil have et romantisk look.

 

Du kan med fordel sprede frø til vilde blomster med rund hånd og lade græsslåmaskinen stå en uge eller to længere, end du måske ville have gjort i en mere stringent have.

Lyskæder og duftende rosenbuske

Der er ikke noget, der siger romantik som duftende roser og rosenbuske. De er derfor et helt oplagt indslag i den romantiske have. Du kan overveje at plante klatreroser, så de kan brede sig over husmure, terrassens tag og lignende.

 

Det kan også være, at du vil indrette uderummet med blomstrende rosenbuer, så man kan gå en romantisk tur på stien under buerne. Mere romantisk bliver det ikke! Det skulle da lige være, hvis du tilføjer lyskæder til træer og buske, så der hviler et dæmpet skær over haven. Lanterner er også et fantastisk romantisk indslag.

Dæk havebordet til romantisk middag

En romantisk have indbyder til afslapning og giver plads til at leve og føle – både alene og sammen med andre. Det er naturligvis oplagt at invitere en date hjem i haven, når du har gjort den toptunet til romantik.

 

Skab en lille oase med smukke havemøbler (eventuelt i træ med snirkler og udskæringer), hvor du kan dække et smagfuldt bord. Husk at tænde alle havens lyskæder, og dæk op med levende lys og friske blomster. En romantisk setting giver de bedste chancer for at få en vellykket date – måske endda én, der fortsætter indenfor…

 

Hvis du ikke allerede har en date, du kan invitere hjem i haven, er der mange muligheder for at finde én. I dag findes der et hav af dating-platforme online, og der findes selvfølgelig også andre muligheder for at få en sanselig oplevelse, eksempelvis escort massage.

Skriv en kommentar