Klimavenligt ansigtsløft uden store regninger

De fleste af os er interesserede i at spare penge – især på noget så kedeligt som varme og elektricitet. Samtidigt får klima- og miljøproblematikken stadig større opmærksomhed i den offentlige debat, og som forbruger og husejer kan man næsten ikke undgå at føle et ansvar for at mindske sit private energiforburg.

Solcelleanlæg tjener hurtigt pengene hjem

Et af de tiltag, man kan overveje, hvis man ønsker at være mere klimavenlig og samtidig få flere penge på lommen, er solceller. Disse monteres på et sydvendt tag og omdanner solens stråler til elektricitet uden at forurene. Indledningsvis er et solcelleanlæg en større investering på mellem 50.000 og 100.000 kroner, men da man årligt sparer mellem 4.000 og 8.000 kroner på varmeregningen, er de penge tjent ind igen over en relativt kort periode.

Efterisolering går tjept og efterlader ingen synlige spor

Særligt hvis man bor i en ældre ejendom, er det værd at overveje, om man vil have yderligere isolering i huset, så varmen ikke fiser ud. Dette kan afhjælpes ved hulmursisolering, som er en forholdsvis hurtig proces, hvor der bores et hul i ydermuren, der fyldes op med isoleringsmateriale. Derefter lukkes hullet, og allerede få dage efter, er det ikke længere muligt at se, hvor hullet har været.

Lad ikke varmen fosse ud af lukkede vinduer

En tredje oplagt mulighed for energibesparelse er udskiftning eller eventuelt tætning af gamle, utætte vinduer, der udgør en enorm klimafælde, da både varme og dermed penge fosser ud i store mængder. Hvis økonomien ikke er til nye vinduer, kan problemet løses indvendigt i huset ved brug af tætningslister, der er fremstillet af gummi. Listerne kan man let selv sætte op langs kanten af vinduet. Tætningslister sidder på alle vinduer, men hvis vinduet er en ældre model, kan de trænge til en udskiftning. Alternativt kan vinduerne også tætnes udefra. Det gøres ved at fjerne den eksisterende fuge om vinduet, hvorefter der fuges på ny.

 

Undgå stress og byggekaos

Selvom disse forbedringsforslag er simple, kan selv den mest energiske klimaforkæmper blive slået ud af udsigten til det planlægningsmæssige kaos, et byggeprojekt kan være. Hvis man har en fobi for Excel-ark og to-do lister, og ikke aner, hvad alle de byggetekniske termer dækker over, kan det være et administrativt bøvl at bestille stillads, lave aftaler med mange forskellige håndværkere og tage stilling til materialer og metoder, man ikke har det fjerneste begreb om.

Det er heldigvis heller ikke nødvendigt. Hos firmaet Sky-Work har de specialiseret sig i håndværksarbejde i højden, hvilket vil sige at store udgiftsposter til stilladser, lifte og kraner kan spares væk. De dygtige erhvervsklatrere fra Sky-Work anvender i stedet reb til at tilgå svært tilgængelige steder på bygninger, og fordi virksomheden har medarbejdere fra mange forskellige håndværksfag ansat, kan de tilbyde en samlet løsning for byggeprojekter. Erhvervsklatring er selvfølgelig mest relevant for høje bygninger, men selv på parcelhuse kan der være en stor økonomisk fordel ved at spare stilladset væk. Firmaet varetager opgaver vedrørende alt fra algerensning, montering af solcelleanlæg, reparation af tag- og stormskader til fugning af vinduer og maling af gavle.

Skriv en kommentar