Optimér dit lager: investér penge i en gaffeltruck

Et lager kan være rigtig mange ting og have rigtig mange formål alt afhængig af virksomhedens branche. Der kan også være stor forskel på størrelsen af lagre, hvor de små typisk er nogenlunde overskuelige og nemme at hente ting i, mens de store lagerlokaler kan være svære at navigere i og der kan være langt, hvis noget skal fragtes fra A til B i virksomheden eller ud af lageret.

Og dine medarbejdere skal ikke løfte store tunge ting på lange afstande, derfor er det en god idé at tænke i transportløsninger inden for lagerets vægge, hvis det eller materialerne har en vis størrelse og tyngde. Et sådant transportmiddel vil typisk være en truck eller en gaffeltruck, der er udviklet til at løfte mange forskelligartede genstande.

Så det er en måde at skåne dine medarbejdere på lageret på ved at anskaffe dig en gaffeltruck, samtidig med at hele processen med at flytte ting eller hente dem fra lageret vil gå umådelig meget hurtigere med et køretøj og optimere hele arbejdsgangen.

Få mere tid mellem hænderne med en gaffeltruck

Det samme stykke arbejde dine medarbejdere kan gøre manuelt vil ofte tage meget lang tid – især, hvis der er tale om store ting, der skal transporteres. Det kan gøres på en vogn, der skubbes eller trækkes, men det kræver mange håndkræfter og rigtig meget arbejdstid, der kunne være brugt på noget andet.

Derfor er det ideelt med et køretøj, der kan minimere spildtiden på transport af materialer og frigive en masse arbejdstid til andre opgaver og dermed sparer du en hel løn med en gaffeltruck. Det kræver dog en større investering først, men en gaffeltruck vil utroligt hurtigt tjene sig selv ind igen, og altså være alle pengene værd.

Bedre opbevaring af materialer

Derudover giver det helt nye muligheder for lageropbevaring, da en gaffeltruck ofte kan nå langt højere op end mange andre redskaber, og derved kan du udnytte lagerets fulde potentiale ved at stable ting på hylder eller i etager eller lignende. Og pladsen kan altså også bruges på en langt mere effektiv måde med en gaffeltruck mellem hænderne.

Så ved at stable ting, er der lige langt mere plads du kan lagre på end hvis alt skulle opbevares på gulvets niveau. Det gør, at du kan udvide din virksomhed og skabe større indtjening, fordi du har flere materialer til rådighed.

Hvilke typer gaffeltrucks findes der?

Ligesom biler kan være forskellige som dag og nat gælder det også for et transportmiddel som en gaffeltruck. Helt generelt er de opbygget på samme princip om en motor og en løfteteknik, der gør det nemt at stable eller løfte eller transportere ting.

Men deres energi kommer fra forskellige kilder, da man både kan få gaffeltrucks, der drives på gas som typisk har en betydelig størrelse og man kan få gaffeltrucks drevet af el. Eldrevne gaffeltruck er ofte lidt mindre. Alt afhængig af størrelsen på gaffeltrucken er der regler for, hvor meget belastning den må bruges til.

Skriv en kommentar