Forside - Blog - Gør hjemmet sikkert med en tyverialarm
Gør hjemmet sikkert med en tyverialarm

Gør hjemmet sikkert med en tyverialarm

En stor frygt i hverdagen er for mange at komme hjem til en bolig, der er blevet raseret af tyveknægte. Det er ikke kun det at miste værdifulde ejendele, der virker skræmmende. Du kan ligefrem begynde at føle dig utryg i dit eget hjem. For at minimere risiciene for indbrud er det oplagt at få installeret en tyverialarm i hjemmet.

Ved at installere en tyverialarm i hjemmet kan du få mere ro i sindet, hvis du er ude af døren de fleste timer i løbet af dagen, eller hvis hele familien er på ferie. Dog er det væsentligt at pointere, at tyverialarmen i sig selv ikke gør det umuligt for en tyv at bryde ind, men at den kan hjælpe med at skræmme tyven væk.

Hvordan fungerer et tyverialarmsystem?

Der findes rigtig mange løsninger på markedet, når det gælder tyverialarmer. Overordnet består et tyverialarmsystem af et panel og sensorer. På selve alarmpanelet kan du tænde og slukke for alarmen. Sensorerne registrerer, hvis nogle bevæger sig i boligen, mens alarmen er slået til. Nogle alarmsystemer er avancerede og har foto- og vinduessensorer, der kan skræmme tyven væk, inden vedkommende er inde i dit hjem. Derudover kan du også vælge et alarmsystem med eller uden abonnement.

  • En tyverialarm uden abonnement er den billigste løsning, og du kan selv montere den. Du vil få en SMS, hvis alarmen skulle gå i gang. Det betyder, at der ikke er en vagt, der rykker ud til dit hjem i tilfældet af indbrud. Du skal derfor selv reagere.
  • Har du et tyverialarmsystem med abonnement, er din alarm tilkoblet vagtservice. Du får stadig selv besked om, at alarmen går, men du er ikke tvunget til selv at reagere nu og her. Vagtservicen rykker ud til dit hjem og håndterer situationen. Vælger du et abonnement, skal du typisk betale for selve installeringen af alarmen og et månedligt beløb for servicen.

Hvad skal du vælge?

Om du skal vælge et system med eller uden alarm, afhænger af din livssituation, og hvad du er mest tryg ved. Hvis du føler dig tryg i nabolaget, og der er nabohjælp på vejen, kan det være, du finder det betryggende blot at have et selvinstalleret system.

Rejser du meget, bor du på landet med langt til den nærmeste nabo, eller har du mange værdifulde genstande i hjemmet? Så kan det være en fordel at have en vagtservice, der kan rykke hurtigt ud.

Det kan også være mere betryggende at vælge en abonnementsløsning, hvis du tidligere har haft indbrud. Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, kan du også tage en snak med dit forsikringsselskab. Dit forsikringsselskab har muligvis en aftale med en alarmservice, hvorved du kan få et godt tilbud.

Vælg et fleksibelt system og gør dit hjem endnu sikrere

De fleste tyverialarmsystemer er i dag så avancerede, at de kan tilkobles og samarbejde med andre alarmer i dit hjem. Du kan eksempelvis koble tyverialarmen sammen med sensorer, der registrerer røg og ild. Ved at kombinere forskellige typer alarmer kan du opnå en større tryghed.

Derfor kan du med fordel undersøge forskellige alarmsystemer og deres funktioner, inden du træffer et valg. Vælger du en tyverialarm, og eventuelt at koble den sammen med andre alarmer, kan der være penge at spare i forhold til din indboforsikring. Med alarmer forsøger du alt andet end lige at gøre dit hjem mere sikkert, og alarmen kan derfor have en betydning for din forsikringspræmie.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*