Forside - Blog - Sådan gør du din bolig salgsklar
Sådan gør du din bolig salgsklar

Sådan gør du din bolig salgsklar

Ønsker du at sælge din bolig, men føler du ikke, at boligen er helt klar til salg endnu, så bør du lægge en plan for, hvordan du gør den salgsklar. Det handler ikke kun om at give et godt førstehåndsindtryk, men mere om at give det bedste helhedsindtryk.

Når du skal gøre din bolig salgsklar, så behøver du ikke nødvendigvis at totalrenovere boligen, da mindre også kan gøre det. Mangler du inspiration og gode råd, så bør du tage din ejendomsmægler med på råd. Læs også de mange gode råd i artiklen.

Luft ud, ryd op og puds vinduer

Det lyder måske meget banalt at lufte ud, rydde op og pudse vinduer, men man bør ikke undervurdere effekten af grundig rengøring. Du kan være helt sikker på, at boligsøgende vil få et bedre indtryk af din bolig, hvis du bruger tid på at gøre rent. Vil du gøre det nemt for dig selv, så hyrer du blot en rengøringskone og en vinduespudser.

Få bugt med fejl og mangler (forud for tilstandsrapporten)

Du har som boligsælger mulighed for at komme tilstandsrapporten i forkøbet ved at få bugt med tilstedeværende fejl og mangler. Jo færre anmærkninger i tilstandsrapporten, desto bedre. Ergo bør du udbedre de skader, som du allerede har kendskab til. Få evt. en fagperson (bygningssagkyndig e.l.) til at kigge på din bolig, så du allerede nu kan blive bekendt med skjulte fejl og mangler.

Når du har taget hånd om de identificerede skader, kan du bestille en tilstandsrapport, så du kan skabe tryghed for både dig selv og den kommende køber. Vil du gerne blive klogere på, hvilke rapporter man kan og bør få udarbejdet, så undersøg mulighederne på tilstandsrapport.dk.

Undgå at være hjemme i forbindelse med fremvisninger

Vælger du selvsalg, så skal du som udgangspunkt selv stå for at vise din bolig frem, men hvis du vælger at sælge din bolig gennem en ejendomsmægler, så skal du undgå at være hjemme ved fremvisninger. De fleste potentielle købere vil foretrække, at sælgeren ikke er hjemme, da der dermed er mulighed for at tale frit og kigge boligen grundigt igennem uden at blive pustet i nakken. Det er måske en situation, som du selv kan nikke genkendende til.

Foretrækker du at være tilstede, når din bolig bliver vist frem, så fremstå professionel og undgå at være for påtrængende. En lidt for ihærdig boligsælger kan nemlig skræmme selv de mest interesserede boligkøbere væk.

Glem ikke haven

Skal du sælge et hus eller en lejlighed med tilhørende have, så skal du selvfølgelig give haven den kærlighed, som den fortjener. Der skal i realiteten ikke så meget til for at gøre en have mere indbydende at se på. Slår du græsset, fjerner du ukrudt, og klipper du hækken, så har du allerede taget et stort (og vigtigt) skridt på vejen mod at skabe en smuk have.

Gør-det-selv er en mulighed, men du kan også vælge at få hjælp udefra. Når det handler om havearbejde, så er det selvfølgelig en gartner, som du skal have fat i. Mon ikke du kan finde op til flere gartnere i dit lokalområde?

Hiv malerpenslen frem

Når du skal gøre din bolig salgsklar, kan du med fordel vække din indre maler, da en nymalet bolig trods alt er mere attraktiv end en bolig, som ikke er blevet malet i adskillige år. Du kan starte med at male væggene, hvorefter du kan vurdere, om lofterne og gulvene også skal have en tur. Står du selv for malerarbejdet, så kan du holde dine udgifter nede på et moderat niveau, da du kun skal afholde udgifter til maling og malerpensler.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*