Forside - Blog - Sådan maler du væggene indendørs
Sådan maler du væggene indendørs

Sådan maler du væggene indendørs

Sommeren er for mange den tid på året, hvor det er blevet tid til at renovere og opfriske boligen, og det kan blandt andet være ved at male væggene i stuen eller i et andet rum i boligen. Der er nemlig en række forhold, der gør, at det er optimalt at male i løbet af sommeren. Men har du styr på, hvordan du opnår det bedste resultat, når du skal til at male?

Heldigvis er maling af indendørsvægge forholdsvis lige til, og du kan sagtens begive dig ud i det uden at have den store erfaring. Det eneste, du skal være forberedt på, er, at du skal sætte god tid af til malearbejdet, så du har tid til at opnå et godt resultat, som du kan være stolt af.

Trin 1: Valg af maling

Inden du kan komme i gang med at male, har du brug for at anskaffe noget maling. Det er vigtigt, at du vælger indendørs maling, der samtidig passer til det rum, som du skal male.

Jotun indendørsmaling

Jotun indendørs maling fås i forskellige typer, så du kan få malet hele boligen. Hvis du skal male badeværelset, køkkenet eller bryggerset, hvor der ofte kan opstå fugt og damp, skal du vælge slidstærk maling med høj glans. Samtidig skal malingen kunne holde til rengøring, hvilket Jotun indendørs maling også kan. Derudover kan du med Jotun indendørs maling få allergivenlig maling, effektmaling, maling til træ og metal og meget mere.

Trin 2: Gør rummet klar

Det er en god ide at fjerne så mange møbler som muligt fra rummet, inden du begynder at male. Store møbler, der ikke lige kan fjernes fra rummet, kan sættes ind i midten af rummet, så du kan komme ud til væggene uden problemer. Du skal også huske at dække gulvet af. Det kan gøres med plastik eller papir. Du kan også tape paneler og andre kanter af, hvis du ikke føler dig sikker på hånden. Derudover skal væggene tørres af for støv og skidt.

De bedste forhold

Når du går i gang med at male, er det bedst, hvis temperaturen i rummet er omkring 20 grader. Hvis rummet er koldere end 20 grader, vil det tage længere tid for malingen at tørre, og hvis det er varmere, vil resultatet ikke blive lige så godt, da malingen vil tørre for hurtigt og ikke sætte sig ordentligt. Derudover er det bedst at male i et veloplyst rum, da det ellers kan være svært at se, hvor langt du er kommet, hvilket kan resultere i, at du laver såkaldte ’helligedage’, hvor der ikke er malet.

Trin 3: Begynd maleprocessen

Når du har fået fat i din Jotun indendørs maling, og du har gjort rummet klar, er det bare med at komme i gang. Det bedste er at starte med at male rundt i kanterne. Det vil sige, at du maler med en lille pensel eller rulle langs paneler og kanter, og derefter kan du bruge en større rulle til at male de store flader med. Det er en fordel, hvis du kun maler kanterne på én væg ad gangen. På den måde kan du med den store rulle male oveni den våde maling ved kanterne, hvilket vil give et bedre resultat.

Hvor mange lag maling skal der til?

Det kan være svært at sige, hvor mange lag maling, der skal til for at give et flot resultat. Det kommer især an på, hvilken farve du forsøger at dække. Hvis du kun skal opfriske en hvid farve, vil du som regel kunne nøjes med et lag, men hvis du derimod skal dække en mørk farve med lys maling, skal du regne med at male flere lag. Jotuns indendørs vægmaling dækker efter to lag. Det kan være en fordel at vælge en indendørs maling med god dækkeevne, da du dermed kan spare penge.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*