Skal du flytte ud som studerende? Fordele og ulemper


Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /home/eusptgky/domains/bedrebyg.dk/public_html/wp-content/plugins/influencer-disclaimer-buttons/mww-disclaimers.php on line 185

En ting, du skal have løst, samtidig med, at du søger ind på dine drømmestudier, er din boligsituation. Nogle folk bliver boende hjemme, andre flytter ind i en almindelig lejlighed, som de deler med andre studerende, og så er der dem, der flytter i studieboliger som for eksempel Blækhus.

Der er mange muligheder, men hvad vil virke bedste for dig? Lad os sammen gennemgå fordelene og ulemperne.

Bliv boende hjemme

Hvis dit barndomshjem ikke ligger langt fra dit nye uddannelsessted, kan du i teorien blive boende hjemme. Her har du dit værelse, din familie og alt det velkendte. Du slipper for hele flytteprocessen og kan spare lidt på din SU, da dine forældre måske blot vil forvente, at du hjælper med at betale for indkøb og ikke skal betale en egentlig husleje.

Der er mange fordele, og den eneste ulempe er, at det netop er meget velkendt og sikkert. At bo hjemme giver dig ikke muligheden for virkelig at stå på egne ben og lære at bo alene. At lære at være selvstændig er en vigtig del af din opvækst, og din studietid er et perfekt tidspunkt at komme ud og stå på egne ben.

Del en lejlighed med andre

Du kan også vælge at leje en almindelig lejlighed og dele huslejen med andre studerende. I mange studiebyer udlejer folk to værelseslejligheder til studerende. Her får I hvert jeres værelse og deler så køkkenet og badeværelset.

Fordelen er, at du ikke er helt alene. Hvis du er en social person, kan det være fedt at dele en lejlighed med nogen på din egen alder. Til gengæld kan det være en frustrerende oplevelse, hvis du foretrækker at have noget privatliv og ikke er interesseret i at være social, når du er hjemme.

Skriv dig op til en studielejlighed

Endelig kan du skrive dig op til en studielejlighed. Studielejligheder er ofte små udgaver af almindelige lejligheder, der udelukkende må udlejes til studerende.

Her får du din helt egen lejlighed, der har en overskuelig størrelse, og du kan lære at bo alene og klare dig selv. Det er rart, hvis du vil have noget privatliv, og der er ikke nogen at tage hensyn til.

Men studieboliger varierer dog meget i pris. Især i hovedstaden koster de meget, og der er rift om dem. Du skal derfor finde dem og skrive dig op til dem i god tid.

Skriv en kommentar