Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /home/eusptgky/domains/bedrebyg.dk/public_html/wp-content/plugins/influencer-disclaimer-buttons/mww-disclaimers.php on line 185
Murerarbejde er en af grundstenene indenfor håndværk og entreprise, og essentielt for et hus’ udseende – både inde og ude. Det er dog de færreste der selv kaster sig ud i at begynde at mure, da det ofte kan være en omfattende opgave. Det er også vigtigt at murerarbejde bliver udført korrekt, da dårligt udført arbejde kan betyde alt fra krakelerede facader og fugt i væggene, til deciderede skæve vægge og dårligt fundament.
Forskellige mureropgaver
Der findes mange forskellige former for murearbejde, som dit hus måske kan have gavn af. I alle tilfælde er det godt at vide lidt om de forskellige discipliner, for at give dig en idé om hvad du eventuelt skal snakke med en murer om.
Facaderenovering
Mange huse i Danmark er bygget af klassiske mursten. Faktisk er det en stolt tradition herhjemme, og med god grund: Murstenshuse er solide og holder i rigtig mange år. Er huset bygget med “nøgne” mursten, dvs. uden maling eller puds, er der sjældent behov for større renovering.
Er huset dog pudset, hvilket rigtig mange huse er, ser man ofte at facaden kan falme og krakelere i løbet af årene. Her kan en facaderenovering relativt let give nyt liv til huset. Man kan også med fordel snakke med en professionel murer om de forskellige metoder der findes til at gøre facadens overflade pæn.
Pudsning
En flot pudsning er hvad der sætter prikken over i’et i et stykke murerarbejde, og det er noget en murer beskæftiger sig meget med. En pudsning handler dog ikke kun om udseende, men også om at yde den rigtige beskyttelse af huset, og der er mange forskellige måder at gøre det på. Netpudsning, fiberpudsning og vandskurring er blandt de mest brugte metoder. Her vil en murer kunne give vejledning om hvilke metoder der passer bedst til dit hus.
Fugning
Fugninger findes rigtig mange steder i dit hus. Mellem alle fliser, klinker og mursten, finder du det håndværk enhver murermester har finpudset til præcision. Præcision er nemlig nøgleordet når det kommer til at lægge pæne fuger. Især når det kommer til mindre fliser og klinker i f. eks. køkkener og badeværelser, må der ikke sløses på fugningerne. Ellers ses det med det samme.
Særligt i badeværelser er det ekstra vigtigt at fugningerne udføres korrekt, da man ellers risikerer fugtskader! Kontakt derfor en professionel, som kan garantere et godt udført arbejde.
Opmuring
Det er de færreste – udover murere – der støder på opmuring i hverdagen. Dog kan det være, at du går og drømmer om en tilbygning eller et nyt rum, der kræver opmuring af nye vægge. Opmuring er en klassisk disciplin indenfor murerfaget, og vi anbefaler ikke, at man selv kaster sig ud idet, medmindre man virkelig ved hvad man laver. Skal der laves opmuring af udvendige vægge, skal man også overveje hvilken overflade man ønsker, og hvilke metoder der fungerer bedst.
Find en lokal murer
Der er mange fordele ved at hyre en lokal murer til din opgave. For det første gør det jeres samarbejde nemmere, med hurtig kommunikation og kort transport, men endnu vigtigere er kvaliteten af arbejdet:
En lokal murer vil have kendskab til de regler for f. eks. tilbygninger og renoveringer der gør sig gældende i dit område. Der bliver dermed sparet tid på research, og man er sikker på at alt bliver gjort efter bogen.
På lyngbymurer.dk kan du finde lokale murere nær dig i hele Nordsjælland, så du er sikret god og lokal arbejdskraft.
Priser på murerarbejde
Det er svært at sige særlig meget om hvad et stykke murerarbejde koster. Det kommer helt an på projektets omfang og materialebrug. Dog kan de fleste murere give et uforpligtende tilbud. Særligt de mindre firmaer eller enmandsvirksomheder, er som regel gode til at give et godt tilbud. Og så er det altid en god idé at hyre en lokal!