3 råd til køb af byggegrund


Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /home/eusptgky/domains/bedrebyg.dk/public_html/wp-content/plugins/influencer-disclaimer-buttons/mww-disclaimers.php on line 185

Drømmer man om at købe en grund, hvorpå man kan bygge et nyt hjem fra bunden, så er der en række regler og juridiske aspekter man skal tage højde for. En grund er nemlig sjældent bare en grund, hvor du kan påbegynde byggeprojektet så snart du overtager den. Der kan være forskellige forhold der gør at dit byggeprojekt går i stå eller at du er nødsaget til at omlægge dine planer.

 

Her får du 3 gode råd til et eventuelt køb af byggegrund, og hvad der er værd at overveje forud for en købsaftale.

 

Få styr på jord og fundament

 

Selvom det synes nemt at købe en grund med den rette størrelse og placering, for derefter bare at kaste sig ud i oprettelsen af ens drømmehjem, så er der visse forhold ved grunden der kan betyde at byggeprocessen bliver mere besværlig eller næsten helt umulig.

 

Det er eksempelvis essentielt at jordbunden har gennemgået en grundig undersøgelse, så man forud for byggeprojektet kan sikre sig at der er en god forudsætning for at etablere et solidt fundament som ikke skrider. Hvis grunden har brug for ekstrafundering, så kan det løbe op i tusindvis af kroner.

 

Du vil gerne have rent drikkevand

 

Ligeså vigtigt er det at få foretaget en miljøvurdering, da den kan oplyse en om grunden er forurenet og om der kan opstå sundhedsmæssige problemer i forbindelse med drikkevandet eller lignende.

 

Ender man med en grund hvorpå der er store miljømæssige udfordringer, så kan man ende med at skulle fjerne al den forurenede jord inden man overhovedet kan påtænke bebyggelse.

 

Er man i tvivl om disse forhold, så kan man med fordel få hjælp af en kompetent boligadvokat der kender proceduren ud og ind. Lad NEMADVOKAT hjælpe dig og undgå unødig bekymring i forbindelse med et køb af byggegrund.

 

Byggemodning og nedrivning

 

Mens nogle grunde er helt lar til at du kan påbegynde dit nybyggeri straks efter overtagelsen, så er der andre grunde, som måske ikke har været brugt til beboelse før, og hvor grunden er mere eller mindre utæmmet.

 

Her refereres der bl.a. til om installationer, forsyninger og kloakering på grunden eller om disse skal oprettes inden et egentligt hjem kan etableres. Det koster selvfølgeligt også penge, så mængden af arbejde den pågældende grund kræver skal til enhver tid kunne matche dit budget som køber.

 

Står der allerede et hus eller en anden form for bygning på grunden, og har du et ønske om at rive denne ned inden du selv bygger noget nyt, så gælder der specielle regler for denne proces.

 

I visse tilfælde skal du faktisk søge om at rive huset ned hos kommunen, hvori grunden befinder sig. Derudover skal du undersøge hvilke forhold der gælder for affaldssortering og miljørigtig sortering af byggematerialer, så du ikke ender i en situation hvor du skal betale bøder og gebyrer.

 

Der kan også være særlige forhold i forbindelse med støj og larm, der kan have betydning for nedrivningen. Alt skal derfor undersøges til bunds inden du påbegynder nedrivning såvel som opbygning.

Skriv en kommentar