Haveprojekter du kan gå i gang med

Kan du godt lide at gå op i indretning og boligstil? Det er altid rart at have et hjem, der ser flot og indbydende ud. Men går du også op i, at din have skal være det samme? Hvis tingene skal hænge sammen hele vejen, vil det give rigtig god mening at gøre noget mere ud af din have, hvis ikke du allerede gør det. Hvis du gerne vil gøre din have flottere og mere indbydende, kan du gå i gang med nogle forskellige haveprojekter.

Forlæng din sommer med en vinterhave

Det er rigtig fedt at kunne sidde ude på terrassen om sommeren og nyde haven, men på et tidspunkt når du til et punkt, hvor det ikke længere er vejr til at sidde udenfor længere. Hvis du synes, det er ærgerligt, kan dit næste haveprojekt bestå af at få en vinterhave eller udestue i haven. De er begge med til at kunne forlænge den tid, hvor du kan sidde ude i haven. Forskellen på udestuer og vinterhaver er, at en vinterhave er isoleret og kan bruges hele året rundt, hvorimod en udestue ikke er isoleret og kan kun forlænge sommeren med cirka en måned i hver ende. Når du skal vælge imellem de to, er det bare at vurdere dine behov.

Få plads til dine ting med et skur

Hvis du i længere tid har tænkt over, at du mangler et sted, hvor du kan stille alle dine ting fra haven. Det kan være alt fra haveredskaber til havemøbler. Det er rart at have et sted, hvor alt kan være samlet og beskyttet for alt slags vejr. Hvis ikke du allerede har et skur, kan det være dit næste haveprojekt, som du skal springe ud i. Du kan lave et skur helt fra bunden, eller du kan købe et og samle. Du skal bare have besluttet, hvor stort skuret skal være. Skal der bare lige være plads til et par haveredskaber, eller vil du gerne have plads til både plæneklipper, havemøbler osv.? Hvis du har et stakit eller en carport af træ, kan du sørge for at matche skuret dertil, hvis du vil skabe en rød tråd i haven.

Gør din have mere børnevenlig

Hvis du gerne vil bruge mere tid med dine børn ude i haven, kan du forsøge at gøre din have lidt mere børnevenlig. Hvis den lige nu består af en tom græsplæne, er der ikke meget for børnene at lave. En have er sjovere at lege i, hvis der er nogle forskellige træer, buske og gangstier, som man kan gemme sig i. Du kan også hive børnene med ud allerede, når haven skal laves. I kan sammen lave nogle bede og plante forskellige afgrøder. Så vil det blive langt sjovere for dine børn, når I skal til at plukke de forskellige frugter og grønt. Hvis du inddrager dem helt fra start, vil det blive mere spændende for dem at følge med i det.

Skriv en kommentar