Soveværelset – danskernes nye yndlingsrum

Vi danskere bruger i stigende grad penge på at opgradere soveværelset til et opholdsrum, som vi gerne vil vise frem og gerne vil bruge mere tid i.

Nybyggeri skubber til vores opfattelse af soveværelset

Tidligere var soveværelset ikke et rum, man gav nogen som helst opmærksomhed. Det var bare et rum, man lukkede døren ind til, fordi der sjældent var gjort noget ud af det. Men i dag er det helt almindeligt med pæne møbler og en dyr seng, hvor man gerne både ser TV, arbejder på sin laptop, indtager måltider, læser eller hygger med børnene. Det er især de mange nybyggerier, der skubber til vores opfattelse af soveværelset som en decideret forældreafdeling med walk-in closet og et luksuriøst badeværelse i forlængelse heraf. Soveværelset må gerne optage en stor del af kvadratmeterne i huset, og det skal endelig vises frem og bruges, også i dagtimerne.

Soveværelset står for tur

I ældre huse, som har en noget andet planløsning end de nybyggede huse, skortes der nu heller ikke på indretningen af soveværelset. Når først køkken og badeværelse har fået en tur med ombygning og/eller renovering, så det passer til det moderne familieliv, vælger mange at kaste deres blik på soveværelset – og især sengen. Når det omhandler senge, er kunderne ikke bange for at få pengene op af lommen. Det er en stor investering at købe seng, men når først beslutningen er taget, så vælger mange at købe kvalitet. Vi har fået øjnene op for, at det er skørt at nedprioritere sengen og det rum, hvor vi opholder os mest.

Gode senge og god søvn er et stort fokus

Elevationssenge har fået stor medvind de sidste 15 år, og det er på ingen måde kun ældre mennesker med rygproblemer, som køber elevationssenge. Alle aldersgrupper har fokus på, hvor meget søvnen betyder for ens generelle sundhed og velvære. Vores hverdag er meget mere stresset end den var for bare 15 år siden, og for at kunne stå distancen i en hektisk hverdag, betyder søvnen meget. En elevationsseng giver mulighed for individuelle indstillinger af hoved- og fodende, som gør at ens krop bliver støttet og aflastet præcis, som man har behov i løbet af natten. Elevationssenge fås selvfølgelig med madrasser i alle hårdheder og i høj kvalitet. Er du på udkig efter en elevationsseng, kan  Nordfjeld anbefales. De forhandler elevationssenge, madrasser og sengeudstyr fra en lang række kendte fabrikanter. Med Nordfjelds ekspertise og rådgivning kommer du i mål med at finde en elevationsseng, der passer til dit behov.

 

Skriv en kommentar