Forside - Byggeri - Sådan får du en seniorbolig

Sådan får du en seniorbolig

Er tiden inde til at forlade det store hus eller den upraktiske lejlighed? Måske har du længe tænkt på, at en seniorbolig da egentlig lyder meget attraktiv. Der er mange nybyggerier i gang i hele landet, som nu udbydes som seniorboliger. Men hvordan fungerer en seniorbolig og hvordan kommer man i betragtning til en selv? 

Seniorboliger bygget som række- eller klyngehuse 

Langt de fleste seniorboliger er bygget som række- eller klyngehuse. Det er faktisk så meget som helt op til 85 % af alle seniorbofællesskaber, der er bygget således. Det betyder, at seniorboligerne har eget køkken, toilet og bad, som det ville være i et normalt rækkehus også. Det vil altså sige, at man ikke skal dele toilet eller køkken med andre beboer i fællesskabet. Fidusen ved et seniorbofællesskab er, at rækkehusene eller klyngen eksisterer som sit helt eget boligmiljø. Det giver beboerne et helt specielt og stærkt sammenhold og naboskab. Man er del af et fællesskab, hvor der er brug for én. Der er som oftest en central bygning, som udgør fælleshuset. De seniorbofællesskaber, der er bygget op som et lille boligmiljø, er typisk bygget med et tilstødende fællesareal. Det betyder, at alle boligerne er bygget, så de støder ud til det samme fællesareal. Det giver tryghed for beboerne, da de bedre har overblik over arealerne. De kan følge med i, hvad der sker og stadig føle sig trygge. Det føles som et lille intimt landsbymiljø, hvor man kender alle i området. 

Seniorboliger bygget i et etagebyggeri 

Der findes også seniorbofællesskaber, som er bygget i etagebyggeri. Det er faktisk omtrent 15 % af seniorbofællesskaber, der er bygget således. Det kan være alt lige fra to til seks etager, der består af lejligheder i en eller flere opgange. Disse kan nogle gange gå under navnet opgangsfællesskaber. Der vil typisk altid være en elevator i etagebyggeriet, da der er taget højde for, at det er seniorboliger. Fællesarealerne og lokalerne kan være placeret flere forskellige steder. I nogle tilfælde er fælleslokalerne indrettet i en stuelejlighed, som kan bruges til dette formål og ikke til beboelse. Der er som regel altid et køkken, et opholdsrum og i nogle tilfælde også et gæsteværelse. Der er nye seniorboliger i nybyggerier over hele landet, der er indrettet med plads til kørestole og med elevatoradgang. For at komme til at bo i en seniorbolig, skal man skrive sig op og ansøge om den ønskede bolig.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*