Forside - Energi - 3 gode råd til energioptimering af dit hus
3 gode råd til energioptimering af dit hus

3 gode råd til energioptimering af dit hus

Der er alt for mange husejere i Danmark, der fyrer for gråspurvene, fordi deres hus er utæt. Hvis dit hus ikke er energioptimeret, kan det koste dig rigtig mange penge om året. Det er dumme penge at betale, for det er relativt nemt at gøre noget ved det. Med ganske få forbedringer af dit hus, kan du spare mange penge hvert eneste år – og samtidig gøre noget godt for miljøet.

Overvej om dine vinduer skal udskiftes

Hvis du har besluttet dig for at energioptimere dit hus, er det et godt sted at starte med vinduerne. Bor du i et gammelt hus med gamle vinduer, er det en god idé at udskifte dem. I dag kan du få såkaldte lavenergivinduer, og det er helt sikkert det bedste valg, hvis du vil holde på varmen. Tidligere var termoruder meget brugt, men de kan altså heller ikke måle sig med de moderne lavenergivinduer.

Synes du dine vinduer er for gode til at blive udskiftet, er der stadig noget, du kan gøre, for at energioptimere dine vinduer. Noget så simpelt som tætningslister kan faktisk isolere dit hus ganske meget. En tætningsliste kaldes også en gummiliste, og den skal lægges mellem vindue og vindueskarm. Med en god tætningsliste holder du fugt og træk ude, hvilket hjælper dig med at bibeholde et varmt og godt indeklima. Køb tætningslister her, hvis du ønsker at energioptimere dit hus med et lille budget.

Få efterisoleret dit hus

Det næste du skal undersøge er, om dit hus er ordentligt isoleret. Hvis du får lavet en termografisk undersøgelse, kan du lynhurtigt danne dig et overblik over, hvor det kan betale sig at efterisolere.

Det er typisk især ydervæggene, der kan trænge til en gang efterisolering. Hulmursisolering er den nemmeste løsning, men det kræver naturligvis, at dit hus har hule mure. Er det derimod bygget af massive mure, er du selvsagt nødt til at finde alternative løsninger. Det er altid en god idé at kontakte en isoleringsekspert, der kan rådgive om den bedste løsning til lige netop dit hus.

Udover ydervæggene, trænger mange huse også til en efterisolering af loft, tag, gulv og kælder. Hvor det lige præcis kan betale sig at efterisolere dit hus, kan du som sagt blive klogere på igennem en termografisk undersøgelse.

Skift til en anden varmekilde

Sidst, men ikke mindst, er det ofte en god idé at skifte til en anden varmekilde. Bor du i et område med fjernvarme, er det altid en god idé at skifte til det. Fjernvarme er en billig varmeløsning, og så er det også en klar fordel, at det giver dig forsyningssikkerhed. Er fjernvarme ikke en mulighed, og er dit varmeanlæg eller fyr mindst ti år gammelt, bør du skifte til en nyere, moderne model. Der kan være rigtig mange penge at spare årligt ved f.eks. at udskifte det gamle oliefyr med et nyt, energibesparende pillefyr.

Det er altså relativt nemt at energioptimere dit hus. Det er naturligvis ikke gratis, men der går ikke lang tid, før pengene er tjent ind på de nye, lavere varmeregninger.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*